Der er sket noget mistænkeligt i dit nabolag
Dette er en opfordring til alle om at tilmelde sig Nabo-hjælp !

Som det ses her fra Nabohjælp-appen, har Margit og Ole i nr. 26 og Gitte i nr. 32 haft en meget ubehagelig oplevelse.
Margit har delt sin observation i Nabohjælp appen - så advarslen er blevet delt med 151 naboer i vores område.
Da det jo ikke kun er vores lille forening fordelt på 2 1/2 vej, der bør informeres om sådanne hændelser - så er Nabohjælp-appen et rigtig godt redskab til hjælp og dermed større tryghed - når flere holder øje og er opmærksomme på mistænkelig adfærd.

At vi kan informere hinanden på en smart og effektiv måde - og hjælpe med at holde øje, når vi er på ferie - er der evidens for, at det hjælper med at holde et nabolag trygt og sikkert. Det er også en opfordring fra Politiet.
Så til dem der ikke allerede har installeret appen på mobilen - så er her igen en kæmpe opfordring til at få det gjort.
Det tager max 2 minutter.
Hvis det går helt i hårdknude med installationen, er man velkommen til at kontakte mig, jeg hjælper gerne.
Søndagshilsener Nanna i nr. 67.
