Kære alle.
Nabohjælp er ikke "kun" at passe på det vigtige job, nemlig at passe godt på naboen samt at sætte en klistermærkat op på egen postkasse. Nabohjælp er også at tilmelde sig som nabohjælper, i nærområdet - via nettet.
Jeg må indrømme, at jeg først fornylig har tilmeldt mig som nabohjælper på nabohjælp.dk. Det gjorde stort indtryk på mig i går aftes ca. kl. 21.30, da jeg fik en SMS her i hjemmet om, at der "kl. 21.02 var observeret en mistænkelig opførsel på Niverødvej, 20 meter fra rundkørslen. Det blev beskrevet således, at det lignede indbrud af 2 mænd, hvoraf den ene var med indvandrerbaggrund i blå/sort dynejakke - samt at politiet var kontaktet". Da jeg passer hus for et vennepar i nærområdet, der p.t. er på ferie, var det en total god information for mig, som jeg straks tog aktion på.
Ovennævnte linier er bestemt ikke ment som en løftet pegefinger, men blot en opfordring til, at vi sammen kan gøre lidt mere, til glæde for vores allesammens tryghed.
Er der noget, jeg kan bidrage med, eller ønsker I at give input til emnet, er I naturligvis velkomne til at ringe mig op på mit mobilnr. 30203819. Træffes jeg ikke på det tidspunkt, I ringer, kan I indtale en besked, så vil jeg ringe tilbage snarest muligt derefter.
Forårshilsener fra Gitte, nr. 32