top of page

Lås og kalender vedr. Fælleshuset

Kære alle

Nu bliver det muligt for alle, at benytte Fælleshuset og de aktiviteter som er blevet indkøbt dertil - spil, bordtennis, bob m.m.


Bestyrelsen har sørget for et smart låsesystem som er meget let at betjene.


Låsen kan åbnes via en app, som du installerer på din mobiltelefon eller du kan få en fysisk nøgle-brik, hvis du foretrækker det fremfor mobilappen.


Appen hedder TTLock og du skal installere den på din mobil telefon via App Store eller Google Play, afhængig af hvilken mobiltelefon du har.


For at appen og nøglebrikker fungerer, skal man registreres som bruger.

Rune i nr. 20 er administrator af låsesystemet og han er så venlig at stå til rådighed for, at hjælpe med registreringen.


Dette vil han gøre her i weekenden, enten lørdag til sommerfesten, eller dagen efter - om søndagen. (19-20 august-2023).


Ønsker du at have mulighed for adgang til Fælleshuset, så bedes du på forhånd selv sørge for, at downloade appen på din mobil. Du skal blot downloade den - du behøver ikke begynde opsætning og registrering i appen!






Da vores Fælleshus indimellem er reserveret til arrangementer eller udlejet til beboere, så har vi installeret en kalender på hjemmesiden hvor det fremgår hvilke datoer huset er optaget.


Kalenderen er i øjeblikket i en test-version.


Du finder kalenderen inde på Nivådal Nyt siden.




Klik på kalenderikonen, så får du adgang til kalenderen. Hav lidt tålmodighed - den loader lidt langsomt, men skal nok komme frem efter et øjeblik.




Vi håber, at rigtig mange fremover vil gøre brug af muligheden for at bruge Fælleshuset og aktiviteterne der.

Det forventes, at man naturligvis efter brug efterlader huset pænt og rent og i samme stand som ved ibrugtagen.


Rigtig god fornøjelse :-)

Comentarios


bottom of page