top of page

Nyt om fibernet

Kære alle beboere


Vedr.: Genopstart af arbejdet med etablering af fibernet til vore boliger.


Nu er det ved at være længe siden, at TDC NET udførte første etape af projekt

fibernet til vore boliger. Det var monteringen af de to små bokse ved hver bolig, og

det blev færdiggjort ca. 1 uge tidligere en angivet i den varslede tidsplan. Der var

således klar til igangsætning af gravearbejdet for fiberkablerne i jorden inden midten

af december 2020, men det skete ikke, og nu er vi nået ind i februar.


Den konkrete årsag til den foreløbigt næsten 11⁄2 måneds forsinkelse har jeg ikke fået

oplyst, bortset fra en henvisning til, at TDC NET følger myndighedernes anbefalinger

omkring COVID-19 for at minimere smitterisici, så man kan medvirke til at sikre

sundheden for både os og egne medarbejdere. Derfor vil man afholde sig fra besøg i

vore boliger. Nu blev de to bokse jo sat op overalt i november og enkelte primo

december, hvorfor man ikke længere har behov for at komme inden for i boligerne,

men vi får jo arbejdet udført gratis, så der er næppe nogen grund til at presse på.


Nu ser det så omsider ud til, at arbejdet går i gang i vor naboandelsboligforening, så

jeg har forespurgt om forventet starttidspunkt for vores forening, men jeg har endnu

ikke fået svar herpå. I mangel af bedre vil jeg gætte på, at der vil gå 2-3 uger, inden

det bliver vores tur til at få besøg af gravemaskinerne, men jeg melder ud, så snart

jeg får information fra TDC NET.


Sluttidspunktet, d.v.s. det tidspunkt hvor vi får mulighed for at modtage signal

gennem fiberkablerne, vil tilsvarende blive forskubbet, så vi nu formentlig taler om

maj 2021.


Med venlig hilsen


A/B Nivådal II

Pbv

Jess Krarup







Opfølgning på ovenstående pr. 3/2-21:


Kære alle beboere


Vedr.: Nu er arbejdet med etablering af fibernet til vore boliger genopstartet


For et par dage siden skrev jeg at jeg i mangel af svar fra TDC NET gættede på, at der

ville gå 2-3 uger inden forventet starttidspunkt for gravearbejderne for vores forening.


Svaret mangler jeg fortsat, men så er det jo godt, at man kan bruge øjnene, for i

eftermiddags begyndte håndværkerne arbejdet med opgravning uden for hækkene for

boligerne i nr. 65 til 77 med besked om, at man dagen efter vil foretage opgravning

ved facaden, hvor den udvendige samledåse er opsat.


Jeg er ikke bekendt med rækkefølgen for de øvrige boliger, men vil blot minde om at

vi skal sørge for at f.eks. havemøbler ikke står i vejen for arbejdet. Måden arbejdet

ved nr. 65 til 77 er uden tvivl kendetegnende for arbejdet for alle øvrige boliger, så I

kan forvente, at man senest dagen før vil advisere, når der skal opgraves ved

facaden.


Jeg prøver igen at skaffe information om den reviderede tidsplan og giver besked, når

det måtte ske.


Med venlig hilsen

A/B Nivådal II

Pbv

Jess Krarup

Tags:

    bottom of page