Kære beboere
Det er nogen tid siden vi sidst fik en henvendelse fra TDC om det nye fibernet. Der er
således p.t. ingen afklaring af, hvornår nettet er færdigtilsluttet og dermed klar til
brug. Jeg har taget kontakt til YouSee, der står som en af flere, der vil kunne tilbyde
en fibernetbaseret løsning til os. Herfra er svaret, at man IKKE tilbyder fælles
løsninger, men udelukkende individuelle løsninger, d.v.s. hver enkelt andelshaver skal
selv etablere en aftale, når TDC NET færdigmelder anlægget klar til brug.
I den forbindelse har jeg fået oplyst, at der vil blive fremsendt informationsmateriale til os,
når man er klar til at indgå aftaler og først på det tidspunkt er det muligt at få oplyst
priser for de forskellige tilslutningsmuligheder.
Der er også andre firmaer end YouSee der kan levere tilslutninger igennem det
fibernet, som TDC har etableret, men i lighed med YouSee kan man heller ikke derfra
få oplysninger om priser, fordi det afhænger af hvilken pris TDC NET forlanger for
brug af deres net.
Vi må indtil videre væbne os med tålmodighed, men det burde være tæt på en endelig
afklaring.
Med venlig hilsen
Jess Krarup
Kommentare